Lyt til artiklen:

Debat: Er landbruget selv skyld i danskeres foragt for hinanden?

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Storbyernes krig mod den jævne dansker har udviklet sig til en afvigende adfærd, især på de sociale medier. På bizar vis er der skabt voldsomt had til den jævne dansker, der gerne vil landbruget.

Hvorfor, spørger man sig selv. Hvorfor skal landbruget hades, fordi de ikke ønsker at betale afgift for noget som de ikke udleder, men et FN-regneark "har besluttet," at de skal. Det er vi da helt klart utilfredse med, men taler til en mur af politikere og andre, der ønsker os hen, hvor peberet gror.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meningerne er mange om C02-afgiften, og hvem der er skyld i vores miljøkrise. Vores Folketing foretrækker at lytte til en elitær gruppe, som påstås at vide alt om miljø. Og nej; det er desværre ikke den jævne dansker, men profiler som alene er udpeget på grund af deres relation til højere læreanstalter. Min arbejdsplads igennem mange år, ansatte en politisk chef tæt på Christiansborg. Direktøren havde set det nødvendige i, at landbruget havde brug for en stærk alliance med Christiansborg, ellers blev det rent embedsmandsvælde apropos høje læreanstalter.

Det gav fornuftig dialog i styrelseslagene, at direktøren valgte, at den politiske verden skal mødes i øjenhøjde, og dermed blev meget meningsløst bureaukrati undgået.

I dag er det kørt helt af sporet. Man hader landbrug og forbinder ikke den kogte bov fra Netto med landbrug, men med dyremishandling, kvælstofforurening og i øvrigt et erhverv, der bare skal tværes ud.

Økonomiske vismænd siger jo også, at landbruget er en dårlig forretning - "tak for det vismænd." I vil løfte respekten for jeres vildfarelse, hvis I også nævner, at landmænd sørger for, at vi har mad på bordet, som ikke kan erstattes af et regneark.

Hvor foragtelig kan dem, der sætter pris på at hade os være? Jo, der er ingen begrænsninger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

  • Den danske folkekirke har på bizar vis ført begravelsesritualet ind i Vor Herres kamp for Vejle Fjord. En landmand, der har afledning til fjorden kan påvise, at med hans egentlige ret normale produktion med nuværende teknologi, udleder han ingen kvælstof. Mange bruger hans dyrkningsprincip.
  • Er fjorden død? Næh, det lyder ikke sandsynligt, i hvert fald ikke, hvis det er landbrugets skyld. Lige nu vil jeg da helt klart tage min tiltro til folkekirken op til overvejelse. Begraver den de levende?
  • Højtsvævende biologer truer med at slå folk ihjel, der fodrer sultne dyr i nationalparker. Andre biologer, forsvarer deres vandalisme i skovene med, at det er klogt for vores fremtid. Og det er jævne hr og fru Danmark, der ikke forstår det og blot er dumme løgnere.
  • Politikere i min egen kommune udtaler, fordi jeg ikke ønsker at lægge jord til flere pendlere, og dermed sagt ikke ønsker mere asfalt og biler i min natur og på landbrugsarealerne, at nu må jeg se at komme ud af min jordhule! Respektløs og dårlig tone af en politiker. Desværre står hun ikke alene.
  • Vores øverste politikere taler nedsættende om dem, der overholder loven og sørger for at have miljøtilladelser i hus. De gør ikke det som politikerne ønsker; nemlig at betale for følgerne af kommuners inkompetence. Jorden skred i Randers, selvom myndighederne, og de skarpeste NGO'er havde sagt god for det projektet. En miljøgodkendelse, der ikke er det papir værd, den er skrevet på, er alt for velkendt i landbruget, og desværre er dårlig politisk arbejde nu blevet den sørgelige virkelighed, for også andre erhverv.

Dårlig retorik og nedladenhed er dagligdag overfor landbruget. Er det hvad, vi som et veludviklet samfund ønsker? Så længe det mish mash af respektløs og undergravende nedsabling af landbruget er hverdag, bør vi trække de resursestærke grupper, der hader os ind til dialog, så vi kan blive enige om, hvad vi vil hinanden, men først og fremmest få en respektfuld tone på banen - tak. Vi bruger tusindvis af timer og millioner af kroner på at "hoppe på hinanden". Er vi ikke for kloge til at være så irrationelt?