Lyt til artiklen:

Amerikansk mærkningsordning vækker vrede i Canada

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Canadiske svineproducentorganisationer og canadiske ministre udtrykker utilfredshed med ny amerikansk landemærkningsordning for kød. Det skriver Markedsnyt for Grisekød.

Ordningen hedder V-COOL, der står for "Voluntary Country of Origin Labeling, og træder i kraft fra første januar 2026. Her vil ordningen betyde, at kødprodukter landemærket med USA skal komme fra dyr, der er opdrættet, slagtet og forarbejdet i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Canadian Pork Council er min ifølge Markedsnyt skuffede over, at kommentarer og indspil fra både den canadiske og amerikanske griseindustri ikke er kommet i betragtning i lovteksten.

Formanden for Manitoba Pork mener, at den nye amerikanske lovgivning vil i betydelig grad komme til at påvirke handlen på det amerikanske/canadiske marked.

Den canadiske delstat Manitoba sender hvert år tre millioner smågrise til USA og eksporterer grisekød til USA for årligt mere end 400 millioner canadiske dollars.

Også Canadas landbrugsminister og handelsminister har udsendt en fælles erklæring, hvor de udtrykker bekymring over at landemærkningen han give forstyrrelser for det nordamerikanske kødmarked.

I USA er National Pork Producers Council også imod ordningen. De frygter at ordningen vil skade forholdet til udenlandske handelspartnere, og også føre til gengældelses lignende tiltag mod amerikanske kødprodukter.

Fugleinfluenza fundet i otte stater i USA

Se også:

Fugleinfluenza fundet i otte stater i USA