Lyt til artiklen:

Klimarådet: Danmark skal mindske sit globale klimaaftryk

00:00
Hastighed: ???x
04:09

Danmark har et højt globalt klimaaftryk fra forbrug sammenlignet med andre lande. Samtidig har vi i klimaloven indskrevet en ambition om at være et foregangsland på klimaområdet, og vi har gode muligheder for at mindske udledningerne uden for vores grænser, skriver Klimarådet i sin netop udkomne rapport.

Men modsat på det territoriale område har vi ingen mål eller pejlemærker at styre vores globale indsats efter, og på flere områder går det den forkerte vej.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor anbefaler Klimarådet i en ny analyse, at Danmark i højere grad sætter netop mål og pejlemærker for sin globale klimaindsats for at sikre politisk handling på området.

- Vi kan se, at vores nationale klimamål er med til at give et vedvarende politisk fokus på klimapolitikken. Den effekt vil vi gerne udvide til også at gælde vores globale indsats. Vi kan gøre meget mere for at bekæmpe klimaforandringerne, hvis vi i højere grad også sætter mål for at bringe vores globale klimaaftryk ned og vores positive indflydelse op. Mål som motiverer til, at vi følger op med konkret handling, siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Og det er der behov for, understreger han. Den globale klimaindsats skal nemlig op i tempo, hvis verden skal leve op til Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under to grader med sigte på 1,5 grader. Jo mere temperaturen stiger, jo mere stiger sandsynligheden for, at verden overskrider de såkaldte tipping points, der accelererer klimaforandringerne og deres effekter yderligere.

Det er dog ikke enten-eller i klimapolitikken, siger Peter Møllgaard og understreger, at en øget global indsats ikke må svække indsatsen for at reducere udledningerne herhjemme.

Grønne løsninger

Landbrug & Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, glæder sig over, at Klimarådet også vender blikket ud mod verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er glade for, at Klimarådet har fokus på, at klimaforandringer er et globalt problem med konsekvenser for alle verdens lande, og at Danmark har gode muligheder for at påvirke udledninger uden for landets grænser. Det er vigtigt, at Danmarks klimabelastning også ses i et globalt perspektiv, siger Niels Peter Nørring.

- I fødevareerhvervet har vi et stort fokus på grønne løsninger, der kan eksporteres til udlandet. Der er masser af eksempler. Vi har for eksempel DLF og Sejet Planteforædling, som sikrer nye sorter, som vil være med til at reducere udledningerne af klimagasser, vi har Vestjyllands Andel og DLG, som innoverer og udvikler alt fra græsprotein til biogas, vi har Foss, der leverer måleudstyr, som sikrer mindre spild og dermed også lavere udledninger, og vi har Skov, der eksporterer 90 procent af sine klimaløsninger til animalsk produktion i verden. Derudover er de danske virksomheder i vores fødevareklynge nogle af verdens bedste til at sikre sporbarhed og dokumentere klimabelastningen gennem hele værdikæden, siger L&Fs klimadirektør.

Bidrager allerede til den globale klimaindsats

En mere konkret global klimaindsats skal gøre det nemmere at holde øje med udviklingen, så politikerne kan arbejde målrettet på at reducere udledningerne uden for Danmarks grænser, skriver Klimarådet.

Samtidig kan konkretiseringen også hjælpe til at synliggøre de positive bidrag, Danmarks globale klimaindsats allerede leverer. Det gælder for eksempel, når Danmark støtter udviklingslandes klimaindsatser gennem finansiering eller rådgivning, eller når vi eksporterer og udbreder grønne teknologier til andre lande.

Grøn eksport kan på én gang være godt for klimaet, dansk økonomi, danske arbejdspladser og for sammenhængskraften i samfundet. Klimarådet anbefaler derfor, at der fortsat er fokus på udvikling, udbredelse og eksport af grøn viden og teknologi, skriver Klimarådet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læse hele analysen.